De nye afsnit af ‘I hus til halsen’
Bliver det ikke snart værre og værre? Det er (var) nærmest mit yndlings program, men efterhånden går det mere ud på at lave det mest mærkelige blikfang - i stedet for at shine husene op.
Fx i afsnittet fra Mogenstrup, huset var næsten værre bagefter - med undtagelse af pergola udestue ændringen. Hvorfor skal der altid laves en bænk og en pergola i 99% af husene?
Bevares Kalle har et par gode idéer, men de drukner lidt i røde karme, uendelige mængder af bænke, tagplader i sengen og mystiske vindueskombinationer. Det er ikke engang halvdelen af husene der er solgt denne gang, jeg ved godt markedet har ændret sig - men jeg synes altså også at programmet lavede bedre løsninger førhen.
Er der nogen herinde der køber hus, baseret på en halv manequin med pærer i fødderne? Kunne et brunt badekar med en børnebriks friste?
Jeg har virkelig ondt af mange af deltagerne, og jeg håber hver eneste gang at huset er solgt. Men jeg synes godt nok tit at den hjælp de håber på at få, måske går lidt op i hat og briller og hvor skørt kan det blive. Men måske jeg bare er gammeldags og ikke ung med de unge længere 🤔